dagbog


7/4 2009


Det er skønt at det er blevet forår, for jeg er vild med at være ude, og jeg hjælper gerne far med at grave, samle grene og køre trillebør - og jeg kører også gerne oppe i trillebøren.

Jeg har også fået mine første 4 splinter i hånden. Jeg var bare supersej og sad musestille mens far fjernede dem igen.



18/9 2008


Jeg har nu fået min første bisse, så nu går det endnu bedre med at tygge :-D

For nylig fandt jeg ud af at klatre helt op i vindueskarmen på mit værelse, så nu har far og mor været nød til at møblere om.



31/8 2008


I dag var jeg med mor, far og en masse af mors kollegaer i Djurs Sommerland. Det var bare super. Jeg kørte blandt andet karrusel, fløj helikopter, fik en tur i rutschebanen, kørte med tog og var i boldland. Så der var bare gang i den og en helt masse at kigge på!



14 /8 2008


Jeg er blevet god til at gå og forsøger tit at klatre op.

Jeg vil gerne selv holde mit glas, selv om jeg nogle gange glemmer at holde det op til munden, når jeg hælder.

Jeg kan få lang tid til at gå med at hive mine videobånd ned fra hylden, for derefter at lægge dem op på hylden igen. Og jeg er vild med bladre i mine bøger.



6/8 2008


Jeg har nu haft 1 års fødselsdag. Det var nu ikke det værste ;o). Der var flag, lys og gaver i flot papir samt masser af gæster at charmere. I weekenden havde jeg nemlig besøg af familien og på min fødselsdag besøgte dagplejen mig.



21 /7 2008


I dag var jeg med far og mor i Jyllands Park Zoo. Min pegefinger strittede hele dagen for sikke mange dyr - og de sagde allesammen VOV.



12/7 2008


Jeg er god til at hjælpe mor med at hænge vasketøj op. Jeg har nemlig luret, hvordan hun tager tøjet op af kurven og ryster det.

Jeg ved også hvordan bruger en klud til at tørre mig i ansigtet og til at tørrer skabslåger af med.



3/7 2008


Til mors forbavselse kan jeg nu knipse.



15/6 2008


I dag tog jeg mine første skridt alene.



18/5 2008


Natten til i dag sov jeg hos farmor og farfar i min weekendseng. Her til morgen brød jeg ud gennem lynlåsåbningen i den ene ende af sengen. Jeg nåede helt ind under computerbordet inden farmor fangede mig.

Jeg kan nu kysse som en tusse :o)



16/5 2008


Jeg kan nu sidde på min gåbil og skubbe mig fremad med benene.



9/5 2008


I starten af ugen havde jeg feber, så min start i dagpleje blev lidt senere end planlagt. Men nu er jeg startet, og det går rigtig godt.
Men nøøøøøøøøj, hvor bliver man da træt!

I dag fik jeg så sand i min sandkasse. Sådan noget sand smager egentlig meget godt.

Bagefter fik jeg lov til at pjaske med vand i låget til sandkassen. Det var skønt!!

Men så var jeg også godt sulten senere, da vi grillede. Kartoffelsalat og grillet pølse - ren guf ;-). Men min favorit til aften var nu ristede løg.




28/4 2008


I dag var jeg på Jensens Bøfhus med far og mor, og der fik jeg min helt egen seje blå ballon.

Og jeg fik også selv lov til at holde min flaske i dag :-)



27/4 2008


Jeg fik min første gyngetur i dag. Det var super, så nu bliver far nød til at sætte en gynge op ude på terrassen.

Jeg fik også lov til at kravle rundt ude på Kjeld og Heidis græsplæne.

Og så fik jeg lov til at lege med Julie og hendes ballon.



17/4 2008


Jeg kan nu vinke, klappe og nogen gange vise, at jeg er sååååå stor.



5/4 2008


Jeg får nærmest dagligt blå mærker og det til trods for at mange flere skader kun med nød og næppe undgås.

I dag fik jeg næseblod og en hævet blå læbe, da jeg mistede balancen og slog ansigtet ind i et bordben. Det kan godt gøre av at være sådan en lille vildbasse!

Bandit = Mig



28/3 2008


Nu kan jeg både sidde og kravle!!



25/3 2008


Far har sænket bunden i min seng, og det var lige i rette tid - for nu rejser jeg mig nemlig op ved tremmerne, og når jeg ind imellem glemmer at holde ved, vælter jeg ned på madrassen :o>

Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at spise rugbrødshapsere (eller ryttere som far kalder dem).



5/3 2008


Jeg måler nu 75 cm og vejer lidt over 8 kg.



2/3 2008


I dag blev jeg klippet for første gang.
Det var naturligvis faster Ina, som førte saksen.
2/3 2008



26/2 2008


Jeg kan nu "spille på mund" :o]
8/3 2008



25/2 2008


I dag fik jeg de lækreste varme futter af granfaster Gitte. Senere var jeg på besøg hos oldemor og oldefar, hvor jeg fik lov at smage oldemors hjemmelavede saft og småkager.



24/2 2008


Jeg vil gerne omkring, så jeg ruller og møvler derudaf og undersøger mine omgivelser.

Jeg er nu blevet så god til skemad, at jeg får grød og frugtmos til frokost og kartoffelmos med grøntsager til aftensmad.

Jeg siger nu "ma ma ma ma" - specielt når jeg er sulten.



6/2 2008


I dag var jeg til åbent hus på biblioteket i Sunds, hvor mor vejede mig til 7.430 g og i længden måler jeg stadig 72 cm. Mor er godt tilfreds med, at jeg ikke er vokset så meget den sidste måneds tid, for der er allerede røget rigtig meget tøj på loftet.



5/2 2008


I går aftes passede faster Ina og Brian mig, mens far og mor var i biografen; Og så må man jeg jo hellere opføre sig eksemplarisk. Så jeg faldt allerede i søvn lidt over syv og sov til lidt i otte i dag :O)

Og da jeg i dag er et ½ år fik jeg til aften en tvebakke og gnaske i - det er guf!!



25/1 2008


I dag prøvede jeg min nye vogn og kørte helt ind i restauranten, fedt!
Når jeg først får varmet mit stemmebånd op, kan jeg lyde som alt muligt, det syntes i hvert fald nogle af gæsterne på restauranten: "Det er godt nok en høj lyd! - tror du det er brandalarmen?"
Jeg gad nok vide, om jeg ender med at blive brandmand... - kan man få brandbiler i sort?



21/1 2008


Jeg får mor og far til at smile, når jeg rækker tunge - mon de bliver ved med det...?



18/1 2008


Nu ruller jeg ind imellem om og sover på maven.

Og til dem der ikke har opdaget det endnu, så er vaskeanvisninger bare JUMS!!



8/1 2008


I går var jeg ved lægen, hvor jeg blev målt og vejet. Jeg er nu oppe på 72 cm og 7100 g. Og lige da jeg skulle vejes, sendte jeg et springvand af tis ud over det hele. Selv vinduet blev ramt - tihi.
Lægen stak mig også i begge lår - AV!

Resten af dagen var jeg lidt pylret og i nat sov jeg rigtig dårligt, så mor og far blev nød til at komme og give mig sutten ca. en gang i timen.

I dag er jeg heldigvis på toppen igen, så med lidt held sover jeg også bedre i nat - så kan mor og far også komme på toppen igen ;o)



3/1 2008


Af en eller anden grund gylper jeg en del for tiden. I går lykkedes det mig sågar at lave en ordentlig stråle lige ned mellem 2 sofahynder - UPS!

Nu kan jeg i øvrigt godt lide risgrød og æblemos.



29/12 2007


I dag var jeg på McDonalds for første gang, men jeg fik ikke engang lov at få en burger :o(



26/12 2007


Nu er min første jul vel overstået. Sikke mange gaver og oplevelser.

I år var min favorit nok juletræerne de strålede så flot med deres lys og havde pynt i alle mulige dejlige farver.

Jeg har også rigtig fået charmeret mig ind rundt omkring, så barnepigerne står snart i kø for at få lov til at passe mig ;o)



25/12 2007


Jeg fik min første rigtige skramme, da jeg slog hovedet ned i et stykke legetøj, mens jeg lå på maven. Så nu har jeg et lille sår i panden.



17/12 2007


Sundhedsplejesken var forbi for at veje mig i dag. Jeg er nu oppe på 7 kg. Og da jeg jo er i topform :-) kommer hun først til april igen.

De seneste dage har jeg fået kartoffel- og gulerodsmos fra glas, hvilket jeg godt kan lide. I dag har jeg dog fået risgrød med frugt fra glas - det smager noget bedre, end det mor laver ;o)

Jeg har i et stykke tid haft et godt øje til mine tæer, og i dag blev jeg lige nød til at smage lidt på dem - JUMS!

Herudover er jeg blevet helt vild med at lave pruttelyde, så savl og spyt står ud over det hele.



11/12 2007


Efter 4 dage har mor endelig fundet ud af, at jeg ikke gider at spise grød endnu. Så i morgen står den heldigvis på mælk til alle måltider.

I går fik jeg koldt vand af et snapseglas - det var ikke så ringe. Der røg dog noget ved siden af, så blusen blev lidt våd.



5/12 2007


Så er jeg igen blevet målt og vejet. Jeg er nu oppe på 68,5 cm og
6600 g.

Vælling er jeg stadig ikke vild med, så nu slipper jeg for at spise det i et stykke tid.



30/11 2007


Jeg sover bare rigtig godt i min seng på mit eget værelse, hvor jeg nu har sovet de sidste 2 nætter. I nat sov jeg hele 11 timer ( 19.30 til 6.30 ), så mor var rigtig udhvilet i morges.

I formiddags var jeg i svømmehallen, det er bare skønt at plaske rundt i vandet; Og så var jeg med far oppe i den store vandrutschebane for første gang.

Hmmmm, måske skal jeg tage det vælling op til fornyet overvejelse. Det er måske alligevel ikke så ringe. Så jeg snød mor her til aften og spiste næste 50 ml.



29/11 2007


Føj, det der vælling kan jeg ikke lide. Mor og far har nu udsat mig for det 2 dage i træk.



28/11 2007


Jeg ruller for vildt!!!!

Og lige nu sover jeg for første gang i barnevognen uden lift. Det er nu dejligt med lidt mere plads, og så har jeg fået et dejligt varmt lammeskind at ligge på.

I aften skal jeg have vælling, gad vide om jeg kan lide det....



27/11 2007


I dag havde jeg besøg af sundhedsplejesken som målte mig til 68 cm og 6400 g.

Og nu kan jeg også rulle fra ryg til mave :-)



24/11 2007


I dag var jeg på min første tur i byggemarkedet sammen med far.



21/11 2007


Nu kan jeg rulle fra mave til ryg!



November 2007


Så fik mor endelig lavet en hjemmeside til mig.